Eksem – ØV med Øv på……..

Facebooklinkedin

Creme….. Ja, jeg har desværre døjet med meget eksem de sidste mange år, og har været til hudlæge i et flæng. OG INTET HAR VIRKET.

Eksem – ØV med Øv på……..

Men så for 1 1/2 måned siden ville jeg prøve noget nyt og fik endelig bestilt en tid til en rigtig dygtig hudlæge et andet sted end jeg plejer. Jeg havde faktisk fået dem anbefalet, Hudklinikken i Kalundborg.

Der var selvfølgelig mange måneders ventetid ligesom alle andre steder. Men en dag ringede de og sagde at de havde et afbud og den kunne jeg få, så af sted med mig. Heldigvis lige den dag var eksemet på sit højeste så hun fik det hele hvor det var slemmest. OG DET GAV POTE.

Hun var smadder rar, og ikke mindst de sygeplejersker der var omkring i klinikken var smadder søde. Husker specielt den ene, for da jeg var kommet ud derfra, sad jeg på gangen og ventede på noget jeg skulle have af hende. Og nogle gange kan jeg godt miste tråden, så sad nok og blev lidt i tvivl om noget. Hun var så flink at sætte sig ned ved siden af mig og blev siddende til jeg havde fået afklaret mine spørgsmål. Det var en stor lettelse.

Så jeg kom hjem med dette creme. Skulle bruge det på en kur i 4-6 uger, og vupti så er eksemen væk. Det er så rart.

Når men så i går skulle jeg op til tjek, troede jeg 🙂 Så jeg kørte derop i min lille Peugeot,

Men det endte med at jeg fik lavet en priktest, og hun fortalte mig at de havde indstillet mig til en eksem/allergi udredning. Så jeg håber de kan finde ud af hvad det er jeg har haft. Det er jo fantastisk at man ikke bare bliver sendt ud af døren, med et “så går det nok med den creme”, som jeg har oplevet så mange gange.

Creme

Priktesten viste ikke nogle allergier. Men hun gav mig et 15 min langt foredrag om eksem og udslæt og tør hud samt 14 cremeprøver. De var til at pleje min ødelagte hud når der ikke var eksem.

Det er skønt at blive forkælet på den måde. Jeg glæder mig til at prøve disse prøver, og se om der er noget af det der virker.

Nogle af prøverne jeg fik var også til børn, og solcreme med fed creme, så det er 2 fluer i et smæk. Det er bare win/win.

Og der skulle også være en badeolie, der skulle være helt fantastisk til tør hud. Nogle dage orker man bare ikke at smøre sig ind i creme, så skulle den kunne give den fugt huden har brug for. Så jeg må snart på indkøb 🙂

🙂 Anne

 

1. Maj – Fri??

Facebooklinkedin

Maj – 1. Maj – har du fri??

Ja, i mine unge dage, nu er jeg jo ved at komme op i årene 🙂 Der havde alle fri d. 1. Maj. Men det er vist meget blandet i dag.

På mit arbejde har vi ikke fri. Men Morten har fri på hans arbejde, selvom han rent faktisk ikke er håndværker mere. Nogle har fri fra kl. 12, mens mine børns skole er i skole hele dagen. Så der er ingen rettesnor man kan gå efter mere 🙂

Men ligegyldig om du har fri, er på arbejde eller i skole, så har de jo i dag, lovet at foråret er på vej, altså i hvert fald i denne uge og kommende weekend. Og det glæder jeg mig helt vildt til.

Udsigt fra skrivebordet
Udsigten fra skrivebordet på jobbet

 

Jeg synes vi trænger til varmere vejr og masser af sol, så man kan få noget energi igen. Fra mit skrivebord, ser det altså ud som om det blæser en del i dag, men solen er fremme og det er jo det der giver energi 🙂

Vores kommende weekend står på familie arrangement. Et årligt arrangement med min fars familie, som vi næsten kun ser den ene gang om året, men det plejer at være super hyggeligt, og ungerne plejer at kunne lege helt vildt godt sammen, selvom de kun ser hinanden den ene gang om året.

Min far, min fætter og kusines far og vores alle sammens farfar, er alle 3 døde for nogle år siden, og i stedet for at holde et julearrangement hvor alle har travlt med de familiemedlemmer der stadig er i live, besluttede vi os for nogle år siden at rykke det til Maj måned, hvor vi bruger en lørdag sammen, mødes om eftermiddagen til kaffe og kage og spiser aftensmad sammen, og så skiftes vi til at lægge hus til.

Så det er altså på lørdag, hos min søster, og jeg ved allerede nu at det bliver en super hyggelig eftermiddag og aften, og de har jo lovet godt vejr, så jeg har store forventninger til at vejret er helt i top.