Sprutte

Facebooklinkedin

Sprutte – en helt ny verden for mig.

For et par dage siden skrev jeg et indlæg om min hækle verden, nu er der selvfølgelig nyt igen 🙂

Som tidligere skrevet havde jeg en veninde der kunne bruge en suttesnor, det blev denne. Selv samme veninde ville også gerne have en sprutte, derfor faldt jeg over dem.

I finder opskriften her. Normalt er sprutterne rigtig gode til for tidligt fødte babyer, fordi fangarmene minder om navnestregen så det giver tryghed og minder om tiden i livmoderen.

Så derfor tænkte jeg også at de sikkert også er gode til alle babyer, så min første sprutte kan I se her.

Jeg er sindssygt tilfreds med den, og den fik en rasleboks i hovedet, så det er jo mere til leg end en putte sprutte. Håber modtageren bliver glad for den 🙂

I lørdags var jeg hjemme hos denne veninde, og jeg havde med vilje ikke sagt noget om at det var færdigt, så jeg overraskede hende. Det var sjovt. Hun synes bare det var så kært, så det var et hit. Elsker at nogle kan bruge de ting jeg laver, og det fede ved det er jo at jeg nyder at sidde med det 🙂

Lige nu er jeg begyndt på en mere, jeg har set et billede af en lidt mere farvestrålende sprutte end den jeg har lavet. Så det er mit nuværende projekt. Er meget spændt på resultatet.

Er der nogle af jer der hækler? Jeg er jo stadig en slags nybegynder, for har ikke hæklet så længe. Men jeg ved ikke hvor længe jeg kan tillade mig at kalde mig selv for nybegynder 🙂

Jeg kan godt lide det, og kobler fuldstændig af når jeg sidder med det. Tror også ungerne kan mærke det, for Nanna sagde til mig en dag. Mor du skal ikke hækle nu!! Tror gerne hun ville have min fulde opmærksomhed 🙂 Så det fik hun selvfølgelig. Så bliver nødt til en gang i mellem at ligge det fra mig og være nærværende. En husker til mig selv.

Hvad hækler i?

🙂 Anne

 

Loge

Facebooklinkedin

For ca. 4-5 år siden blev jeg spurgt af en daværende veninde om jeg kunne tænke mig at være med i en pige-loge. Det lød pisse fedt, så det sagde jeg med det samme ja til. Og jeg har på intet tidspunkt fortrudt det.

Vi mødtes 2 gange om året, og lavede alle mulige forskellige ting sammen, både fysisk, mentalt og en masse tøsesnak om alt. Mænd, kærester, affærer, børn, delebørn, arbejde, træning, mad – Simpelthen alt. Det var årets højdepunkt hver gang, og det var kun der arrangeret dagen, som vidste hvad vi skulle. Så det var spænding og mod, vi alle tog med på disse dage. Hele dagen skulle man regne med, for de fleste gange startede vi ca kl. 10-11 tiden og sluttede med bytur om aftenen.

Men det var alt for fedt at være sammen med de 7-8 tøser 2 gange om året.

Ophør

For ca. 4 mdr siden meddelte 4 af dem at de gerne ville ud af denne loge, desværre til stor ærgrelse for os tilbageværende. Men os der var tilbage, besluttede os hurtigt for at føre dette koncept videre med en pige loge.

Her er et par billeder fra dem gamle loge. Den dag, var vi ude og cykle/løbe 12 km, hård dag, men pisse fed. Derefter fik vi en goody bag fra Matas, med mange flotte produkter. Bad og drinks og ud og spise til aften.

Nu er vi den nye loge, vi startede 4 tøser, og om en måned holder vi vores første ryste sammen møde/drinksaften og der er vi 7 stk. Glæder mig så meget. Der skal der aftales hvem der arrangerer de næste arrangementer, samt datoer for dem.

Glæder mig helt vildt til det starter op igen. Alle indbetaler 100 kr hver måned, så dagen koster ikke noget. Det er det bedste ved det hele, man kan bare nyde det, uden at tænke på om man har råd til det. 🙂

Anne 🙂

 

Ungerne stolte af dem

Facebooklinkedin

Ungerne er mit et og alt. Og selvfølgelig også min kæreste 🙂 Han er jo ungernes far, og vi elsker hinanden meget højt, selvom der i vores forhold også kan være uenigheder 🙂

Men jeg er glad og stolt af at vores børn ikke er skilsmisse børn, som mange af deres skolekammerater er. Vi har selvfølgelig været det hele igennem, hvorfor har jeg ikke en papfar ligesom Otto fra klassen, hvorfor har jeg ikke 8 bedsteforældre ligesom Margrethe fra 0. klasse. Men der må jeg jo fortælle dem, at det er heller ikke altid lykken at få flere gaver fra flere forskellige til fødselsdag og jul. Det er jo det de måler det op imod, men så er ens forældre ikke i samme hus. Så kom det lidt i perspektiv.

Nårhh tilbage til ungerne, som alle andre mødre har jeg jo jordens smukkeste og dejligste unger. Elsker dem 🙂

For 3 år siden løb jeg 2 halv maratoner 🙂 det ene var broløbet (Storebælt) og det andet var Knuthenborg Safari park. Der tog jeg min mor og ungerne med ned, så kunne de lege i parken mens jeg løb. Og bagefter tog vi alle sammen rundt sammen inden vi vendte snuden hjemad igen 🙂 Vi bor nemlig ca 120 km fra Knuthenborg Safari Park, så det er ikke så tit vi kører derned. Selvom jeg faktisk synes det er et ret dejligt sted på en god sommerdag, hvor der ikke er for varmt, da man jo det meste af tiden kører rundt. Men her de senere år, har de fået udvidet legepladsen og med vandland, så det skal jo være så varmt så det også er interessant.

De 2 andre billeder er skolefoto fra 2016, de nyeste skolefotos af ungerne.

DELÆKREUNGER.DK 🙂 UNGERNE 🙂

ER JERES UNGER OGSÅ LÆKRE?

Hver dag glæder jeg mig til jeg har fri så jeg kan være sammen med dem 🙂

Jeg har tidligere fortalt om Nannas ynglings legeplads, her. Og klipning og diskofest, her.

Anne 🙂

Nyt i min hækle verden

Facebooklinkedin

Hækle, det er jeg sørme også blevet vild med.

Troede aldrig at det ville fange mig så meget, men det gør det 🙂 Jeg kobler helt af, og lukker mig fuldstændig inde i det hækleri jeg har gang i. Det er lige før jeg overhovedet ikke kan følge med i et tv program samtidig. Det skal i hvert fald være noget dansk noget, og noget man ikke behøver følge 100 % med i. Men jeg føler slet ikke jeg har behov for at tv’et kører samtidig. Det er en befrielse.

Det er super fedt, jeg har en veninde der bestilte en suttesnor med elefant på, så måtte jeg jo i gang med det. Jg har købt enkelte hækle bøger, men må tilstå at jeg har ikke åbnet de bøger meget. Jeg finder alle mine hækleopskrifter på nettet. Der er mange gratis på forskellige blogs og hjemmesider. Det er super godt, så lad være med at investerer i bøger. Youtube bruger jeg også meget.

Denne suttesnor er fundet: Her denne blog leder en videre til andre sider, som denne her. Denne hæklede jeg denne fra, men brugte kun 15 lm i toppen 🙂

Dyrehovedet fandt jeg her

Den kom til at se således ud. Men jeg synes den var lidt løs og ikke fast nok, så jeg søgte videre og fandt ud af mange lavede en kant på, så det gjorde jeg også 🙂 Den opskrift fandt jeg her. Den hedder garngrammatik, det er klart en side jeg vil anbefale. Super vejledninger og gode illustrationer. Nemt at gå til.

AT HÆKLE ER FEDT 🙂

Til jul hæklede jeg et tæppe til min niece Mathilde med tilhørende pude, så billederne 🙂 Er meget stolt af det. Det hedder et zigzag mønster. Det Google jeg også og fandt mange gratis vejledninger.

Tidligere har jeg skrevet om hårelastik til Nanna, se her.

🙂 Anne

 

Bornholm – hammertrail 2018

Facebooklinkedin

Ja, vi skal til Bornholm i år, og jeg glæder mig helt vildt.

Jeg har begivet mig ud på at jeg vil deltage i Hammertrail 2018 på 25 km distancen. Og i stedet for jeg bruger en masse penge og tager alene til Bornholm. Så tager vi alle 4 + min mor derover i 10 dage omkring Hammertrail.

Vi har lånt min moster sommerhus og fået nogle vildt billige færgebilletter, så jeg glæder mig meget. Så tager vi også cykler med, Morten skal ud og race på sin racercykel og ungerne og jeg kan tage lidt småture 🙂

Jeg har kun været på Bornholm en gang før i mit liv, og unger har aldrig været der. Så jeg håber på lækkert vejr og nogle helt fantastisk dage på Bornholm.

Så jeg er jo begyndt på lidt mere træning, og var af sted i går på Højderygstien ved Odsherred, på en træning med løbeklubben. Desværre var vi kun 3 der kunne deltage i går, men selvom vi kun var 3, var det pisse hyggeligt.

Kan man blive afhængig af trailløb 🙂

Tog et par billeder, for at vise hvor lidt udsigt vi havde pga tågen 🙂

Det blev til 16 km, skal lige siges, at det går ikke særlig hurtigt, det er oplevelsen der betyder alt.

Lige et par billeder fra nogle af vores ture sidste år 🙂

2 x Reersø, den ene gang var der mere vand end den anden dag 🙂 Reersø kan jeg rigtig godt lide, så kan jeg også godt lide Røsnæs.

I kampen om at vænne mig til dette trail-løb har jeg meldt mig til DGI cross løb her i vinter. Det er 5 gange i løbet af vinter månederne man skal ud og løbe 3, 6 eller 9 km på forskellige destinationer. Jeg har selvfølgelig valgt 9 km, og jer der kender mig, havde regnet det ud. Jeg er virkelig dårlig til at begrænse mig 🙂

Det er hårdt, men som sagt tidligere er det ikke noget med at komme først, nyd det, brug det til træning oh vær klar til Bornholm 🙂

 

🙂 Anne

 

Operation minus de sidste 10 kg

Facebooklinkedin

Operation minus de sidste 10 kg

Minus 10 kg gik i gang d. 2/1-18, ved godt det måske er lidt vildt og overilet lige at starte d. 2/1, men  det var en tirsdag og jeg synes at motivationen og forarbejdet var i top. Så nu skal det være 🙂

Som beskrevet før, har jeg en hang til Sense-kost, se tidligere indlæg. Så d. 2/1-18 startede jeg igen. Motivationen kom af at jeg er med i den facebook gruppe (Sense med Audrey Castañeda), det er en lukket gruppe. Men engang imellem lukker hun dem der har anmodet om medlemskab ind. Og der motiverer folk virkelig hinanden, og Audrey starter engang imellem sådan et forløb om med en af bøgerne, så man følges ad med kostplanerne. Det synes jeg er meget fedt. Så d. 2/1 startede vi op med den bog der hedder 2 nemme uger med sense, som jeg købte i sommers.

Mit problem eller udfordring i dette her, det er at jeg er super god til at lave madpakke i hverdagene, når jeg skal på arbejde. Men weekenderne gider jeg ikke lave madpakke og står lang tid med maden, så der bliver det sådan noget tilfældig, og det duer ikke. Så taber man sig ikke.

Vejedagen er tirsdag, så jeg glæder mig til i morgen, eller gør jeg 🙂 I morgen er det vejedag igen og her de sidste 3 dage, har jeg virkelig spist for meget af al det usunde, så det bliver spændende.

Men jeg må op på hesten igen, så lige nu er jeg i gang med min morgenmad, som er peberfrugt med hytteost 🙂 Det kan jeg sku godt lide, bare med masser af salt og peber på 🙂

Den nye sense bog

Det er nogle af die bøger jeg har. Men du behøver ikke bøger for at starte op, det kan sagtens gøres uden. Der er både instruktionsvideoer og opskrifter overalt på nettet, sense-kost, youtube, på diverse blogs, bare Google sense kost

Her er der nogle billeder af det jeg har spist i de sidste 3 uger, som er fordelt p den rigtige måde 🙂

 

Hvordan ser din januar form ud? 🙂

🙂 Anne