

Trail løb
Som jeg har skrevet før, så er jeg helt vild med trail løb. Jeg blev introduceret for det for et år siden, og er blevet bidt af det. 🙂
Her er et billede fra Røsnæs trail. Det var et løb på 11 km,
i meget bakket terræn. Men det var et vildt godt løb.
Næste år ligger løbet på Emils fødselsdag, så jeg er meget glad
for at jeg prøvede det i år.
Jeg gav den fuld gas, og var meget træt da jeg kom i mål, så nu ved jeg at når jeg kommer til Bornholm om 3 uger og skal løbe 25 km. Så skal jeg starte og løbe noget langsommere, for at komme helt i mål 🙂
Jeg har haft tendens til at få vabler
på mine tæer. Det snakkede jeg med
en af mine løbekammerater fra
Løbeklubben om. Han anbefalede
mig at prøve 5-fingers strømper.
Så dem har jeg investeret i et par af.
Der er ikke specielt kønne, men de virker. Ingen vabler når jeg har dem på. Det er en befrielse. Nanna kalder dem abefødder 🙂
For at blive helt klar til Bornholm måtte jeg i sidste weekend ud på en længere tur, så der tog jeg en tur på 23 km. Det var en super god tur. Jeg havde selv lagt ruten inde på IForms
hjemmeside. Og snakkede med Morten om den, og jeg besluttede at den
skulle prøves. Tror ikke det er sidste gang jeg bruger den rute.
Vikingesporet
Og så i weekenden kom dagen hvor Vikingesporet i Roskilde skulle prøves.
Jeg havde hørt rygter om at det var en meget hård tur, så jeg havde valgt
10 km i stedet for 21,1 km. Men solen skinnede den dag, og der var bare super
hyggeligt og lækkert i Roskilde, nede ved vikingemusseet og havnen, så tror
godt jeg kunne have taget en halv. Men pyt jeg nød turen, gav den max gas og det fortryder jeg ikke.
Fik lige taget en selfie efter løbet 🙂
🙂 Anne
Jeg har før fortalt om Bornholm og trail løb før her.