Eksem – ØV med Øv på……..

Facebooklinkedin

Creme….. Ja, jeg har desværre døjet med meget eksem de sidste mange år, og har været til hudlæge i et flæng. OG INTET HAR VIRKET.

Eksem – ØV med Øv på……..

Men så for 1 1/2 måned siden ville jeg prøve noget nyt og fik endelig bestilt en tid til en rigtig dygtig hudlæge et andet sted end jeg plejer. Jeg havde faktisk fået dem anbefalet, Hudklinikken i Kalundborg.

Der var selvfølgelig mange måneders ventetid ligesom alle andre steder. Men en dag ringede de og sagde at de havde et afbud og den kunne jeg få, så af sted med mig. Heldigvis lige den dag var eksemet på sit højeste så hun fik det hele hvor det var slemmest. OG DET GAV POTE.

Hun var smadder rar, og ikke mindst de sygeplejersker der var omkring i klinikken var smadder søde. Husker specielt den ene, for da jeg var kommet ud derfra, sad jeg på gangen og ventede på noget jeg skulle have af hende. Og nogle gange kan jeg godt miste tråden, så sad nok og blev lidt i tvivl om noget. Hun var så flink at sætte sig ned ved siden af mig og blev siddende til jeg havde fået afklaret mine spørgsmål. Det var en stor lettelse.

Så jeg kom hjem med dette creme. Skulle bruge det på en kur i 4-6 uger, og vupti så er eksemen væk. Det er så rart.

Når men så i går skulle jeg op til tjek, troede jeg 🙂 Så jeg kørte derop i min lille Peugeot,

Men det endte med at jeg fik lavet en priktest, og hun fortalte mig at de havde indstillet mig til en eksem/allergi udredning. Så jeg håber de kan finde ud af hvad det er jeg har haft. Det er jo fantastisk at man ikke bare bliver sendt ud af døren, med et “så går det nok med den creme”, som jeg har oplevet så mange gange.

Creme

Priktesten viste ikke nogle allergier. Men hun gav mig et 15 min langt foredrag om eksem og udslæt og tør hud samt 14 cremeprøver. De var til at pleje min ødelagte hud når der ikke var eksem.

Det er skønt at blive forkælet på den måde. Jeg glæder mig til at prøve disse prøver, og se om der er noget af det der virker.

Nogle af prøverne jeg fik var også til børn, og solcreme med fed creme, så det er 2 fluer i et smæk. Det er bare win/win.

Og der skulle også være en badeolie, der skulle være helt fantastisk til tør hud. Nogle dage orker man bare ikke at smøre sig ind i creme, så skulle den kunne give den fugt huden har brug for. Så jeg må snart på indkøb 🙂

🙂 Anne

 

Skriv et svar