Nye briller

Facebooklinkedin

Nye briller – det er jo noget vi alle sammen ønsker os.

Der er simpelthen ikke noget bedre end at få et par nye briller, så det har Nanna også ønsket sig i mange måneder. Været oppe og prøve og set på forskellige briller, men hendes mor og far har været onde og sagt nej. Ikke endnu 🙂

Og de briller hun har, har været super gode og de passer også godt til hende. De har selvfølgelig været tilrettet mange gange, men sådan er det nok bare med børnebriller, de får en hård medfart. 🙂

Men så kom hun hjem fra en legekammerat i søndags, og den ene brillestang var faldet af. Ved ikke helt hvad der var sket, men de havde leget og danset og i kampens hede, blev brillerne altså ødelagt. Men de var også næsten 2 år gamle, så det var på tide, for sådan et par børnebriller får altså nogle tæv.

Så vi var i Louis Nielsen i går og bestilte nye briller til hende.

Vi har været mange igennem før vi fandt de helt rigtige 🙂 Disse billeder blev taget sidst vi var forbi og kigge på briller 🙂

Som I kan se, elsker hun at prøve billeder 🙂

Bestillingen

Men som sagt valgte vi disse i går.

Synes faktisk de passer hende ret godt, så om en uge kan vi hente dem. Hun glæder sig og jeg glæder mig også helt vildt til at se dem rigtigt på hende. Hun ser alligevel mere stor og voksen ud med dem på 🙂

Man kunne måske sige at vi måske have haft nogle overvejelser om disse briller er gode til en 8-årig pige med fut i. Men i dette tilfælde valgte hun selv, og jeg håber de er helt perfekte til hende og hun passer godt på dem. I hvert fald så godt som hun kan, og det ved jeg at hun gør.

🙂 A.

Læs også om operation kløe i hovedbunden her.

 

Skriv et svar