Sverige

Facebooklinkedin

I år var vi så heldige at vi havde fundet en ødegård i Sverige, som blev lejet ud. Det hoppede vi på, dels fordi det var en billig sommerferie og dels fordi vi godt kunne se fordelene ved ødegård, stilhed, sommer, familie hygge alle de gode værdier hvor man bare kunne slappe af.

Ingen af os havde været der før, så vi havde ingen ide om hvor langt ude denne ødegård egentlig lå. Vi havde fået af vide at der ikke var en adresse på huset. Men havde fået en kørselsvejledning som vi så fulgte.

Det var virkelig spændende og vi glædede os alle sammen 🙂

Vi kørte til denne by Femsjö, som var den tætteste by på dette hus, derfra skulle vi så 2,5 km ud af en grusvej gennem skoven, og så lå huset på højre side. 

Huset var af rigtig gammel stil, rød ødegård. Det var rimelig stort, der var plads til 12 personer, men vi valgte simpelthen at tage 4 af sted 🙂

Derudover havde vi inviteret et vennepar, som gerne ville komme op og besøge os et par dage, samt min mor kom også et par dage, så det var mega hyggeligt.

Dette var vejen til huset, og Emil og jeg tog vejen et par flere gange end de andre, da jeg gerne ville have mig en løbetur og han på cykel ved siden af 🙂 Men på denne tur synes han bare at denne sten lignede en tyr, med disse pinde til horn og den store krop, det synes jeg var godt set, derfor dette billede.

 

 

Dette hus var udstyret med badeværelse med både træk og slip og brusekabine, stort køkken med ovn, vask, køleskab, fryser og div. skabe med al hvad man skal bruge. Der var sågar spiseplads i køkkenet til 5 personer, så de dage hvor vi ikke var så mange sad vi derude.

Så var der en stor stue med sofagruppe og spiseplads til mange.

I underetagen var der også 2 værelser, med henholdsvis 1 og 2 senge.

Så var der 1. salen, og der var 1 stort værelse med 2 dobbeltsenge i, et mindre værelse med 1 dobbeltseng og 1 enkeltmands seng, og til sidst 1 værelse med en køjeseng og en sovesofa ved siden af. Så seng og sovepladser havde vi nok af 🙂

Grunden til ødegården er ret stor, men der var ikke ryddet over det hele så haven var meget rustik. Men der var ryddet og slået græs på et stort areal lige omkring huset. Så der havde de badminton udstyr inde i skuret som man kunne stille op. Det brugte Emil meget tid på, og hans far 🙂

Jeg var blevet inspireret af en bekendt om at vi kunne spille om opvasken. Vi er jo vant til opvaskemaskine derhjemme og her var det hånd opvask, så det introducerede jeg den første dag.

Fandt en terning og blev enige om at når man slog en sekser, så blev man fritaget fra opvasken. Og de sidste 2 der var tilbage fik lov til at tage opvasken. Alle var med på den, og det var nærmest en helt begivenhed. Når maden var spist og tallerknerne var ryddet af, så slog vi terning om opvasken 🙂 Det var både børn og gæster der også var med i kampen, og fik lov til at tabe 🙂

Her er lidt stemningsbilleder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her var alle stort set i gang. Morten blev en anelse irriteret, da jeg de første 3 gange fik en sekser før ham. Men det er jo det gode, sjove og overraskelsesmomentet i denne måde at fordele de huslige pligter på.

 

Vimmerby

6. dagen på denne uges ferie, havde vi aftalt med ungerne at vi skulle tage en tur i Astrid Lindgrens verden. Vores ødegård lå meget langt derfra, men hvis ungerne gerne ville derop, ville vi gerne tage 3 timers turen med dem, så det gjorde vi fredag.

Det var en stor, sjov og spændende dag for dem begge. Vi brugte 5-6 timer deroppe. Så kørte vi ned i Vimmerby, fandt et pizzaria, fik mad og tisset af. Det resulterede i at vi kørte de 3 timer i et stræk hjem til ødegården igen. Var virkelig imponeret over at man kan køre så langt, uden et enkelt tisse-stop. Så det var en dejlig dag, her er lidt billeder fra det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Helt igennem en dejlig uge i Sverige. Ikke at forglemme at der også var en badesø, samt en masser cykler i skuret, som vi bar kunne bruge.

Flere billeder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A

Skriv et svar